Beboernyt – december 2019

Beboernyt, A/B Vennehøj, december 2019

Ledigt loftrum i nr. 80

Foreningen har i øjeblikket et ledigt loftrum beliggende i nr. 80. Rummet kan lejes for 150kr pr. måned.

Er man interesseret, bedes man sende en mail til bestyrelsen med navn og adresse. Vi trækker lod blandt alle interesserede ved næstkommende bestyrelsesmøde, mandag d. 27. januar 2020.

Rottebekæmpelse

Bekæmpelsen af rotterne, som primært huserer ved indgangspartierne til nr. 78-82 er stadig i gang.

Rottespærrer er opsat i kloakkerne og rottestationer er opsat rundt omkring på foreningens område. Vi er i løbende kontakt med rottebekæmpelsen, som fortæller at aktiviteten er nedadgående. En miljøkontrollør fra Københavns Kommune har desuden været ude og tilse området, og bekæmpelsen foregår som den skal.

Vi må endnu engang understrege, at processen med at få rotterne til at interessere sig for noget andet end vores ejendom, tager tid. Det er ikke et problem, som kan løses fra den ene dag til den anden. Det kræver at vi er vedholdende og fortsat gør det uattraktivt for rotterne, at komme her.

For at forhindre at rotterne skulle bevæge sig indenfor, er det vigtigt at ingen døre står åbne eller åbnes unødvendigt. Det er derfor alles ansvar at sikre, at døre lukkes forsvarligt efter sig. Det er også vigtigt at husaffald pakkes og afskaffes forsvarligt.

Viceværten er dagligt opmærksom på problemet.

Barnevognsrum

Barnevognsrummet er blevet malet og er klar til igen at huse foreningens barnevogne. Vi arbejder også på at få opsat nye lamper. Barnevogne, klapvogne og lignende skal derfor sættes tilbage i barnevognsrummet.

Ændring af vicevært kontortid

Viceværtens kontortid ændrer sig i det nye år, sådan at den passer med efterspørgslen, og der vil fra d. 1. januar 2020 afholdes

kontortid mandag kl 17-17:30

Viceværten kan forsat nås på telefonen mandag til fredag kl. 7:30-15:30.

Juletræer

Igen i år er man velkommen til, at smide sit gamle juletræ på det grønne græsareal i firkanten ved indkørslen til gården. Foreningen sørger for afhentning.

Juleferie og åbent hus

På grund af juleferien kan der være længere svartid på henvendelser til bestyrelsen end normalt. Bestyrelsen holder ikke åbent hus i december måned, næste åbent hus i bestyrelseslokalet, kld. 82, vil derfor være mandag d. 27. januar 2019, kl. 18.30 – 19.00. Man er selvfølgelig stadig velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail bestyrelsen@vennehoj.dk, man skal dog være opmærksom på at der kan forekomme ventetid på svar, og at nogle henvendelser først vil blive besvaret på mødet i januar.

Vi ønsker alle god jul og godt nytår!

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Beboernyt. Bogmærk permalinket.