Beboernyt – September 2015

Beboernyt AB Vennehøj
September 2015

STORSKRALD
Det er bestyrelsens ambition, at vi én gang om året skal have indsamling af storskrald. Således også i år. Fra fredag den 18. september og weekenden over, vil der derfor være opstillet en container til storskrald. Vi håber, at mange vil gøre brug af den.

ALTANGELÆNDER
En del af vedligeholdet af de nye altaner er, at gelænderet skal olieres. Det er noget foreningen sørger for bliver udført. Vi har netop fået arbejdet udført for få uger siden.

KØKKENTRAPPPE
Der er to opgange i ejendommen, hvor der hører en køkkentrappe til. Vi oplever løbende, at der står ting og sager på bagtrapperne. Men der MÅ IKKE stilles noget på køkkentrappen. Der skal altid være ryddet.

ALTANKASSE
Man må gerne opsætte altankasser, men kun så længe kasserne vender ind mod altanen. Det er ikke tilladt at hænge noget udover gelænderet.

VASKE-/TØRRETRUMPLER
Der har været klager over, at især vaskemaskinernes sæbeudtag ofte opleves meget beskidte. Husk på, at der kun er brugerne selv til at holde vaskerierne rent. Sørg derfor altid for, at vaskeriet afleveres i en tilstand, som du selv ville bryde dig om at modtage det i.

Hvis det bliver nødvendigt at hyre et rengøringsfirma til at rengøre vaskerum/-maskiner, så vil prisen pr. vask stige, da der kun er brugerne af vaskerummene til at betale for udgifterne til rengøring.

GENERALFORSAMLING
Vi har svært ved at tiltrække et tilfredsstillende antal andelshavere til vores generalforsamlinger. På seneste generalforsamling blev det drøftet, at bestyrelsen skulle indhente ideer til tiltag, der kunne sikre et større fremmøde. Har du en idé til det, er du meget velkomme til at skrive til: bestyrelsen@vennehoj.dk.

KÆLDERRUM
Foreningen har et ekstra kælderrum til leje i nr. 60. Den månedlige leje udgør kr. 150,-. Hvis du er interesseret i kælderrummet, skal du sende en mail til bestyrelsen@vennehoj.dk senest søndag den 27. september. Husk at angiv navn og adresse. Er der flere, der gerne vil have rummet, trækkes der lod. Lodtrækningen foretages af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 28. september.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Få beboernyt sendt direkte til din e-mail. Tilmeld dig bestyrelsens elektroniske nyhedsbrev på beboernyt@vennehoj.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Beboernyt og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

1 Response to Beboernyt – September 2015

  1. Pingback: Cıvata

Der er lukket for kommentarer.