Vaskeri

Nortec online booking af vasketid

https://e-vaskeri.dk/

e-vaskeri kan også hentes som app til din smartphone i App Store eller Google Play.

I burde have modtaget en Nortec vaskebrik og guide til aktivering i postkassen. Vaskebrikken skal aktiveres før I kan begynde at vaske. Vaskebrikken scannes på fronten af den valgte vaskemaskine eller tørretumbler.

Nortec vaskebrik bruges til at reservere og betale med, efterfølgende vil betalingen blive opkrævet over den månedlige husleje igennem vores administrator.
Man kan reservere vasketid direkte på Nortec vaskemaskinerne, online eller i app.

Nortec vaskemaskiner
Der er Nortec vaskemaskiner i foreningen, som er fordelt på de 3 vaskekældre 62, 74 og 78, og er åben i tidsrummet kl. 7-21.
Vaskekælderen i nr. 66 indeholder 2 gamle Miele vaskemaskiner samt en Miele tørretumbler, som fungerer som “chancevask”. Man betaler med sin Nortec vaskebrik og aktiveringskode. Følg vejledningen i vaskeriet.

Vaskemaskinerne er opdelt i de 3 vaskekældre og er hvert sted markeret med numrene 1 og 2. Alle beboere kan reservere maskiner i alle 3 vaskekældre.

Der er mulighed for at have 4 vaskereservationer ad gangen og inddelingen af vasketiderne er med følgende 2 timers tidsinterval: kl. 7-9, kl. 9-11, kl. 11-13, kl. 13-15, kl. 15-17, kl. 17-19 & kl. 19-21.

Bemærk at vaskelågen ikke skal smækkes i men at man skal dreje på lågens håndtag før maskinen kan startes. Overfyldning af maskinerne fører ofte til at vasketøjet ikke bliver ordentligt rent og at maskinerne ikke kan centrifugere ordentligt, hvilket kan forårsage at der står vand i maskinen ved endt vask og at maskinen melder fejl – det er derfor vigtigt ikke at overfylde maskinerne.
Maskinerne har automatisk sæbedosering og benytter svanemærket og allergivenlig sæbe. Sæbedosering kan ikke fravælges og der må derfor ikke benyttes egen vaskepulver og skyllemiddel. Skyllemiddel kan tilvælges på maskinen.

Nortec tørretumblere
Der er Nortec tørretumblere fordelt i nr. 62, 74 og 78 markeret med nummeret 3. Tørretumblernes åbningstid er i tidsrummet kl. 7-22.
I nr. 66 benytter man sin Nortec vaskebrik til Miele tørretumbleren. Følg vejledningen i vaskeriet.
Man må gerne bruge tørretumblerne max. 50 minutter ind i den næste vasketid – men vis hensyn!
Tørretumblerne kan ikke reserveres.

Tørrerum
Turtavlen på væggen bruges til at reservere tørrerum.
Vi har beslag til at sætte på tørrerumsnøglen, så hvis du vil have mulighed for at reservere et tørrerum i 2 døgn pr. gang, kan du medbringe din tørrerumsnøgle hos viceværten og få påsat et beslag. Dette er selvfølgelig uden omkostning.
Der kan reserveres op til 2 døgn med en tørrerumsnøgle med beslag. Uden ekstra beslag er det 1 døgn. Dem som har 2 tørrerumsnøgler kan reservere 2 døgn.

          Vaskemaskiner:                                           Tørretumbler:
 Miele vaskemaskiner4.JPG-for-web-NORMAL                   DSC02908.JPG-for-web-normal