Beboernyt – november 2017

Beboernyt, A/B Vennehøj, november 2017

 

Affald

Bestyrelsen hører i øjeblikket fra viceværten, at der rundt omkring i foreningen er beboere, der glemmer at alt affald skal være forsvarligt pakket i en lukket skraldepose inden det bliver smidt i affaldsskakten. Foreningen har i sommer brugt penge på, at få vasket alle affaldsskakte for at mindske lugtgener, men disse kommer hurtigt igen, hvis man smider sit affald direkte i skakten uden pose. Viceværten har været i kontakt med enkelte beboere omkring dette problem. Ses der ikke en bedring i dette, kan vi se os nødsaget til, at lukke for affaldsskakten i enkelte opgange/etager. Vi vil derfor minde alle om, at al affald skal i en lukket pose inden det smides i skakten.

Det er i foreningen desuden blevet muligt at sortere bioaffald. Dette skal smides i de dertil hørende containere, som står i gården. Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at stille sit affald i venteposition i opgangene.

 

Cykeltyverier

Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der sker mange cykeltyverier på Rågaardsminde. Man skal derfor være særligt opmærksom, hvis man parkerer sine cykler der.

 

Ledigt loftrum og kælderrum

Foreningen har i øjeblikket et ledigt kælderrum, beliggende i nr. 78, og et ledigt loftrum, beliggende i nr. 80, som hver kan lejes for 150kr pr måned. Hvis man er interesseret i at leje et af opbevaringsrummene, send da en mail til bestyrelsen med navn og adresse, samt hvilket rum du er interesseret i. Hvis der er mere end en, der er interesseret i at leje et rum, trækkes der lod blandt alle interesserede på næstkommende bestyrelsesmøde, mandag d. 27. november 2017.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, A/B Vennehøj

Dette indlæg blev udgivet i Beboernyt. Bogmærk permalinket.